Skip til indhold

Farm Mountain

Farm Mountain - kvalitetskaffe fra Afrika

Farm Mountain er et dansk firma, som efter stor passion for at drikke kaffe, har strikket en social-økonomisk virksomhed sammen, som både sikrer en god levestandard for bønderne, men samtidig den bedste kaffe du kan opdrive.

Farm Mountain er social-økonomisk hele vejen rundt, derfor tilbyder fabrikken i Danmark, hvor bønnerne ristes og emballeres, en arbejdsplads hvor der er plads til forskelligheder og vanskeligheder.

Kvalitetskaffe og gensidig respekt

Farm Mountain leverer den ypperste kvalitet af kaffe, og dette netop ved at være tilstede hos bønderne i Afrika. En løbende kontrol og respekt, sikrer at bønnerne altid lever op til kvalitetskravene. Bønderne i Afrika håndsorterer bønnerne, for at inddele i størrelser og kvaliteter.

Kaffe fra Afrika, Mellem- og Sydamerika

Farm Mountain sourcer selv kaffen fra især Uganda Afrika, men også forskellige områder i Afrika, Syd- og Mellemamerika. Fælles er, at Farm Mountain vil skabe kaffe af højeste kvalitet. Hvor andre specialkaffer på markedet gennemsnitligt har "defekter" på 5-9% af bønnerne, har Farm Mountain aller højest 1,8%. Defekter kan være bønner med insektbid, overfermenterede bønner, umodne bønner eller rådne bønner.

De lokale farmere har stort fokus på kvaliteten af de enkelte bønner, hvorfor de håndsorteres to gange. Bønnerne deles op efter størrelse, hvor de største bønner er de bedste: 1. cru.. Farm Mountain laver også kaffe på de specielle "PeaBerrys", som er bønner der ikke har delt sig i 2, som kaffebønner traditionelt gør, hvilket giver dem en helt særlig smag ved ristning.

Kaffe for enhver smag: espresso, smagskaffe og kaffebønner

Find din favoritkaffe blandt de mange slags kaffe fra Farm Mountain. Vælg mellem forskellige typer Arabica-kaffe, espresso og smagskaffe. Fælles er den høje kvalitet og utrolige velsmag. Nyd din kop kaffe i godt selskab, hvad end det er til morgenkaffen, eftermiddagskaffe eller aftenkaffe.