Danish Granola Company
Økologisk, glutenfri morgenmad og nødder fra Danish Granola Company
Den bedste start på morgenen - det bedste udgangspunkt for dine ansatte, til at klare dagens arbejde. Det får du med Danish Granola Company! Tine og Troels, som er hjernerne bag produkterne, har nørdet sig frem til de lækreste morgenmadsprodukter. Müsli, granola, crunch - kært barn har mange navne. Ikke desto mindre kombinerer Danish Granola Company økologiske havregryn, kerner, nødder og frugt, alt sammen smurt ind i kokosolie og ahornsirup, for at sikre sprødhed og velsmag.
Sund økologisk morgenmad uden skjulte ingredienser
Du har sikkert hørt det før: "Morgenmad er dagens vigtigste måltid". Det er både dejligt og sundt for dig, at starte dagen med en god portion morgenmad. Så har du energi hele formiddagen, fordi din krop har fået "brændstof". Danish Granola Companys granola er et fantastisk bud, idet du får både fibre fra kerner og havregryn, og også det sunde fedt fra kokosolie, nødder og kerner. Det giver gå-på-mod og en god fornemmelse!
Prøv granolaen som topping ovenpå dit favorit mælkeprodukt, hvad end det er skyr, yoghurt, A38, vegansk yoghurt eller noget helt femte. Granola er også fortrinligt ovenpå en smoothie bowl, havregrød, koldskål eller en frugtgrød. Mulighederne er uendelige. Find din favorit blandt de 4 varianter, og snup Danish Granola Companys nødder som snack: ristede hasselnødder, mandler, cashewnødder og paranødder.