Skip til indhold

Handels- og leveringsbetingelser

Bestilling, ordrebekræftelse, følgeseddel og fakturering m.v.

Bestillinger kan kun foretages via hjemmesiden www.kundetbedste.com. Se, hvordan du foretager din bestilling her:
Du finder det/de ønskede produkter og tilføjer dem i kurven. Der er intet minimumsbeløb. Når du har gennemført en bestilling, modtager du en ordrebekræftelse på din bestilling via e-mail. Sammen med din levering modtager du bl.a. en følgeseddel. På følgesedlen kan du se, om der er varer, vi ikke har kunnet levere eller har erstattet
(se afsnittet nedenfor om Erstatningsvarer).

Betaling

Du kan benytte følgende kort:
VISA-dankort, Mastercard, VISA, VISA Electron. Betalingen med disse kort er gebyrfri.

For at beskytte dine kortoplysninger håndteres betalingen af en godkendt og certificeret betalingsmodul-leverandør, som sørger for, at alle oplysninger behandles, krypteres og sendes via en sikker forbindelse SLL, så hverken vi eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger.
Ved modtagelsen af din bestilling reserverer vi pengene på dit kort. Vi trækker først pengene, når din levering afsendes fra vores lager.


Erhvervskunder og offentlige kunder har desuden mulighed for at betale via faktura eller EAN. Kundeservice skal kontaktes for godkendelse som fakturakunde.

Priser

Alle prisangivelser på b2b.kundetbedste.com er ex. moms. Hertil skal lægges et eventuelt leveringsgebyr, se nedenfor i afsnittet ”Levering”.

Du kan holde øje med det samlede beløb for dit indkøb ekskl. eventuelt leveringsgebyr, i indkøbskurven øverst på siden. Priserne ændres løbende i forhold til den generelle prisudvikling og tilbudskampagner. Din pris vil altid være den pris, som gjaldt på bestillingstidspunktet.

Erstatningsvarer

Der kan - for alle bestillinger - opstå den situation, at en vare bliver kasseret i kvalitetskontrollen og dermed ikke kan leveres.
I sådanne situationer, hvor en bestilt vare ikke kan leveres, tilbyder vi, så vidt muligt og hvis det ønskes, en erstatning for den bestilte vare. I så fald vil du modtage en tilsvarende eller bedre vare til samme pris som den bestilte, eller billigere. Kan vi ikke finde en passende erstatning, bliver du ikke opkrævet for den pågældende vare, og beløbet udgår af din samlede regning.

Levering

Afhentning er gratis

Der ydes fri levering til erhverv ved køb over 499,-
Levering til pakkeshop koster DKK 48,-
Levering til privat koster DKK 69,-
Express koster DKK 99,- (dag til dag levering på hverdage)

OBS - masseudsendelse - ønsker du at sende til forskellige adresser, så gælder den faktiske forsendelsespris for de øvrige leveringer, hvilket vil sige 48,- til pakkeshop/erhverv eller 48/69,- til privatlevering.


Emballage

Det er ikke muligt at returnere brugt emballage til os. Vi tager med andre ord ikke dåser, termokasser og/eller papkasser retur. Heller ikke plastposer og køleelementer osv. tages retur.

Reklamation

Alle leveringer bliver håndpakket på vores lager og bliver i den proces tjekket for fejl og mangler, inden de leveres til dig. Skulle du alligevel modtage en vare, som ikke lever op til dine forventninger, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan rette fejlen. Købelovens regler om reklamationer gælder for alle køb på kundetbedste.com.
For alle reklamationer gælder, at de skal ske hurtigst muligt og i rimelig tid. Kontakt os via e-mail eller telefon: info@kundetbedste.com eller +45 7199 8191.
Vi vil altid bede dig sende den defekte vare retur til os:
KUN DET BEDSTE 
Priosvej 21
8600 Silkeborg
I sådanne tilfælde dækker vi den udgift, du har i forbindelse med returneringen.
I tilfælde af forsinkelse vil leveringen ske hurtigst muligt, og vi tilstræber at give besked i god tid.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@kundetbedste.com eller på telefon 7199 8191 . Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

naevneneshus.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her -http://ec.europa.eu/odr


Fortrydelsesret

Du har som forbruger 365 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 365 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 365 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse.

Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 365 dage efter den dag, du får den første vare i fysisk besiddelse.

Du skal inden 365 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på mail til info@kundetbedste.com eller på telefon 7199 8191 eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.                                                                                                                         

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. 

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 365 dage (for ikke fordærvelige varer) efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

KUN DET BEDSTE 
Priosvej 21
8600 Silkeborg

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Aldersgrænse ved køb af alkohol

Du skal være fyldt 18 år for at handle hos os. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder/værge. 

Registrering af data

Når du afgiver en bestilling på kundetbedste.com, skal du oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi har brug for disse oplysninger for at kunne levere dine varer og holde dig informeret om din ordre.

Oplysningerne opbevares sikkert og behandles fortroligt i henhold til persondataloven. De gemmes, så længe det kræves efter bogføringsloven, dvs. 5 år. Dine oplysninger vil ikke blive solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjepart. Som registreret kunde har du altid ret til og mulighed for indsigt, ligesom du kan gøre indsigelse mod en registrering. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os.

Registrerede kunder vil modtage enkelte service e-mails fra os vedrørende eventuelle ændringer i forhold til leveringsdage og anden praktisk information i relation til højtider m.m.

Den dataansvarlige på kundetbedste.com er Søren Andersen

Som registreret hos Kun Det Bedste ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@kundetbedste.com

Cookies

Læs om vores anvendelse af cookies her.

Analyseværktøjer

På kundetbedste.com anvender vi analyseværktøjer, der bruges til at gennemgå trafikdata som fx logfiler fra vores hjemmeside. Vi gemmer eller registrerer IKKE personfølsomme oplysninger i den forbindelse. Formålet med analyserne er udelukkende at komme eventuelle tekniske fejl til livs, samt at forbedre vore kunders oplevelse på kundetbedste.dk.

Handelsbetingelserne er senest opdateret 01/02/2023